Dagens rygter – 12. januar 2013

0

Dagens rygter - 12. januar 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Daniel Jensen og Pep Guardiola

Tidligere landsholdsspiller skal være Mike Jensen-erstatning

Kilde: BT

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Daniel Jensen står i øjeblikket uden kontrakt og kunne måske være på vej hjem til dansk fodbold efter mere end 14 år i udlandet.

Brøndby skulle nemlig have kastet deres kærlighed på Daniel, der er udset til at erstatte en anden Jensen, nemlig Mike. Han har forladt klubben ved årsskiftet.

Ny mand bringes på banen hos Juve

Kilde: Gazzetta Dello Sport

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Trods mange forlydender om det modsatte er hverken Didier Drogba eller Fernando Llorente at finde i truppen hos Juventus.

Derfor bringes en helt tredje kandidat på banen, nemlig Lisandro Lopez fra Lyon.

Rygterne er blusset op, efter at træner Antonio Conte har udtalt at danske Nicklas Bendtner kan være ude resten af sæsonen med sin skade.

Arsenal pønser på rutineret Inter-bomber

Kilde: Ladbrokes

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Arsenal leder stadig efter en fuldbyrdet erstatning for Robin van Persie, efter at Olivier Giroud ikke har slået til endnu. Nu skulle Chan angiveligt lede i Støvlelandet.

Her løber nemlig en angriber ved navn Diego Milito rundt i Inter. Den 33-årige er kendt som en kølig afslutter og en notorisk målscorer. Han spillede en stor rolle i Inters Champions League-sejr i 2009.

Chelsea rykker tættere på Guardiola

Kilde: The Express

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Chelsea håber på at kunne hente Pep Guardiola ind som cheftræner i klubben, hvor han skal overtage for landsmanden Rafa Benitez.

Efter at have ført Barcelona til titel på titel, valgte Guardiola at tage et sabbatår som træner, men skulle efter sigende være klar til trænergerningen igen.

Chelsea vil angiveligt tilbyde vanvittige 162 millioner kroner årligt som løn til Guardiola, hvilket ville gøre ham til den klart højst lønnede træner i Premier League med næsten 100 millioner ned til Alex Ferguson på en andenplads.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE