Dagens rygter – 12. maj 2013

0

Dagens rygter - 12. maj 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Sami Khedira og Lucas Digne.

John Terry kan genforenes med Drogba

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: John Terrys kontrakt udløber efter næste sæson, men han kan alligevel være på vej videre allerede til sommer.

Den tyrkiske klub Galatasaray har efter sigende følehornene ude, og vil tilbyde John Terry en lukrativ treårig kontrakt, hvor han kan blive genforenet med sin tidligere holdkammerat Didier Drogba.

Liverpool ude efter ung fransk venstre back

Kilde: Sunday People

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Liverpool meldes ude efter den blot 19-årige Lucas Digne, som har været fast mand på venstre back-pladsen hos Lille i denne sæson.

Digne, der er vurderet til 70 millioner kroner, er anset som et af Europas mest lysende talenter på sin position, og skal altså yde den nuværende back Jose Enrique konkurrence.

Mourinho tager profil med til Chelsea

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Jose Mourinho er mildt sagt en upopulær mand i Madrid og kan være på vej til Chelsea efter denne sæson.

Her tager han angiveligt sin stærke midtbanespiller Sami Khedira med sig, som ifølge det engelske medie Daily Mirror er udset til at spille en central rolle i London-klubben.

Benzema skal erstatte Rooney i United

Kilde: The Sun

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Wayne Rooney har igennem noget tid været meldt på vej væk fra Manchester United, som, hvis dette er tilfældet, skal finde en erstatning.

Det kunne blive Real Madrids Karim Benzema, som de angiveligt vil lægge op mod 265 millioner kroner for, såfremt Real Madrid ønsker at slippe deres franskmand.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE