Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. mere omkring Arsenals stjernesalg og Chelsea-interesse for portugiser.
Chelsea jagter Porto-spiller
Kilde: Dailymail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Chelsea FC fik denne sommer en ny træner. Det var portugiseren, André Villas-Boas, der fik sædet hos London-klubben. Nu rygtes det, at træneren vil hente en af sine gamle spillere.
Det er venstrebacken, Alvaro Pereira, der skulle være i englændernes interesse. Den 25-årige uruguayer har en frikøbsklausul på omkring 210 millioner. Alligevel vil Chelsea tilbyde omkring 135 millioner, samt en ukendt spiller.
Samtidig rygtes det, at Juventus er ude efter Alex fra netop Chelsea FC. Italienerne vil gerne hente brasilianske Alex på en lejeaftale, men Chelsea kræver dog 85 millioner for den 29-årige forsvarsspiller.
Daglish nægter at lade Ngog skifte før købet af en erstatning
Kilde: Mirrorfootball.co.uk
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Bolton skulle angiveligt være klar til at smide 35 millioner efter David Ngog. Liverpool-manageren, Kenny Dalglish, nægter dog at lade franskmanden skifte, før man har fundet en erstatning.
Derfor er et skifte afhængig af, at Liverpool køber en ny angriber ind, før man kan lade David Ngog skifte. Den 22-årige angriber har længe lignet en færdig mand hos Merseyside-klubben.
Cesc Fabregas har taget afsked
Kilde: Mirrorfootball.co.uk
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Cesc Fabregas’ skifte er endelig overstået. I hvert fald har han sagt farvel til sine holdkammerater, ifølge Mirrorfootball. Afskedigelsen med resten af holdet er kun endnu en bekræftelse på, at handelen er uhyrlig tæt på at være færdig.
Tidligere på dagen har Barcelona-spillerne Gerard Pique og Carles Puyol gennem sociale medier budt Cesc Fabregas velkommen i klubben. Klubbens cheftræner, Josep Guardiola, har også udtalt, at en handel er tæt på at gå igennem.