Dagens rygter – 14. august 2011

0

Dagens rygter - 14. august 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa, hvor det primært handler om London-klubberne Arsenal og Tottenham og et Stephan Andersen-skifte.

Brøndby IF er tæt på at skille sig af med Stephan Andersen

Kilder: Brondby.com og Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brøndby IF er ifølge deres hjemmeside i forhandlinger om Stephan Andersen. Således er klubbens egen sportsdirektør selv ude at udtale, at man er i forhandlinger om målmanden.

“Vi er i et fremskredet forhandlingsforløb omkring et salg af Stephan Andersen. Vi har en klar forventning om, at skiftet falder på plads inden for kort tid,” udtaler Ole Bjur ifølge hjemmesiden.

Derudover så er det kommet frem, hvilken klub, danskeren skifter til. Ifølge Ekstra Bladet så skifter han til den franske klub, Evian. Således skriver den danske avis, at Stephan Andersen er tæt på at skrive under med de franske oprykkere.

Evian har allerede danske Daniel Wass i truppen. Han er udlejet fra Benfica, som han skiftede til fra netop Brøndby i dette transfervindue. Dermed ser det ud til, at Daniel Wass og Stephan Andersen igen bliver holdkammerater.

Liverpool gør bud klar på Phil Jagielka

Kilde: Dailymail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal FC har været sat i forbindelse med adskillige midterforsvarer i løbet af transfervinduet. Blandt disse har Phil Jagielka fra Everton været nævnt.

Arsene Wenger er angiveligt klar til at afgive et bud på englænderen, når man har solgt Samir Nasri og Cesc Fabregas. Til sammen skulle de to midtbanespillere indbringe Arsenal i omegnen af 470 millioner kroner.

Arsenal har fundet afløsere for Samir Nasri og Cesc Fabregas

Kilde: Metro.co.uk

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Arsenal FC ser ud til at miste både Samir Nasri og Cesc Fabregas. Sidstnævnte er tæt på at ryge til FC Barcelona for en sum i omegnen af 300 millioner kroner. En del af de penge har man nu fundet spillere man vil bruge dem på.

Det er i Le Championnat, Arsene Wenger har fundet sine måske kommende spillere. Afløseren for Fabregas skulle være Alexandre Lacombe, der til dagligt spiller hos Sochaux. Udover franskmanden skulle Arsene Wenger også være ude efter Andre Ayew fra Marseille som erstatning for Samir Nasri.

Uenighed omkring Luka Modric hos Tottenham-lejren

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Luka Modric er tæt på at skifte til Chelsea FC. Men i hans nuværende klub, Tottenham, er der uenighed, om hvorvidt kan skal sælges. Alt i mens manageren, Harry Redknapp, gerne vil sælge kroaten for at finansiere købet af en topangriber, så har Daniel Levy en anden mening.

Daniel Levy, der er klubbens formand mener, at man under ingen omstændigheder skal sælge Luka Modric, uanset tilbuddet. Harry Redknapps assistent, Kevin Bond, har tidligere udtalt, at alle spillere er til salg for den rette pris.

Harry Redknapp mener, at pengene skal bruges på en topangriber, som Fernando Llorente, Giuseppe Rossi eller Emmanuel Adebayor. Sidstnævnte på en lejeaftale. Hvorimod Daniel Levy mener mulige salg af Peter Crouch og Wilson Palacios vil indbringe omkring 170 millioner kroner, der er nok.

Tottenham vil have Manchester City til at betale del af Adebayors løn ved en lejeaftale

Kilde: Mirrorfootball.co.uk

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Som der er blevet nævnt tidligere i dagens udgave af rygter, så er Tottenham interesseret  i at hente Emmanuel Adebayor på en lejeaftale. Lønnen er dog en forhindring. Nu vil Tottenham imidlertid have Emmanuel Adebayors nuværende klub, Manchester City, til at betale en del af afrikanerens løn.

27-årige Adebayor kræver angiveligt i omegnen af 1,35 millioner kroner om ugen i løn. Tottenham er dog kun villige til at betale en halv million kroner om ugen. Resten vil Spurs have Manchester City til at betale. Tidligere har Emmanuel Adebayor dog også være rygtet til at skifte til Real Madrid, som han var hos på en lejeaftale en del af sidste sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE