Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Suarez og Agger.
Suarez underskriver ny Liverpool-kontrakt
Kilde: Sport890
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Luis Suarez har lignet en færdig mand i Liverpool, da han efter eget ønske skulle være på vej væk. Men nu kan der være ved at ske andre ting.
Den anerkendte uruguayanske journalist Martin Charquero citeres nemlig for at mene, at angriberen af samme nationalitet er blevet overbevist til at blive i Liverpool af klubbens fans.
Inter jagter PSG-franskmand
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Paris Saint-Germains midtbanespiller Momo Sissoko tilbragte sidste sæson hos italienske Fiorentina på et lejeophold. Dette har tilsyneladende vækket interessen andetsteds i Italien.
Inter skulle nemlig være ude efter at hente Sissoko til Milano inden næste sæsons Serie A starter.
Rami i Napolis søgelys
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Valencias franske forsvarsspiller Adil Rami udtalte tidligere på sommeren, at han var i dialog med den italienske duo, Roma og Inter.
Men nu melder endnu en italiensk klub sig ind i jagten på forsvarsklippen – nemlig Napoli. Rafa Benitez og co. er stadig på jagt efter en ny central forsvarsspiller, og her skulle man angiveligt jagte Rami.
Luiz Gustavo har fået en spansk bejler
Kilde: Bild
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Luiz Gustavo har været genstand for mange rygter i dette transfervindue, og ser i høj grad ud til at forlade Bayern München.
Nu skulle endnu en europæisk topklub være interesserede; det forlyder således, at Barcelona også vil hente brasilianeren til mere spilletid.
Agger har nu et prisskilt
Kilde: BT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Liverpools forsvarsspiller Daniel Agger har været et omtalt emne i Barcelona, men den engelske klub har allerede afvist et bud fra katalanerne.
Dog kan det se ud til at Brendan Rodgers og co. alligevel vil give slip på den danske landsholdsanfører til fordel for Barcelona, da han angiveligt har et prisskilt på cirka 224 millioner kroner.