Dagens rygter – 14. oktober 2013

0

Dagens rygter - 14. oktober 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Joachim Löw og Morten Olsen.

Löw vil forlænge landstræner-kontrakt

Kilde: DPA

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Tysklands landstræner Joachim Löw er meget interesseret i at få sin kontrakt med det tyske fodboldforbund forlænget.

Hans nuværende kontrakt udløber efter VM i Braslien til næste sommer. Löw udtaler, at han gerne ser sin kontrakt forlænget frem til 2016.

Morten Olsen kædes sammen med Alkmaar

Kilde: De Telegraaf

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Danmarks landstræner Morten Olsen, der har kontraktudløb indtil sommeren 2014, bliver nu kædet sammen med trænerjobbet i den hollandske klub AZ Alkmaar.

64-årige Olsen kan afløse Gertjan Verbeek, som blev fyret som cheftræner for nogle uger siden. Morten Olsen har tidligere trænet et hollandsk mandskab med succes.

Tilbage i 1998 første han Ajax Amsterdam frem til det hollandske mesterskab.

Inter vil skrive med Pirlo

Kilde: Corriere dello Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Inters mulige, kommende ejer, Erick Thohir, er en stor fan af Andrea Pirlo. Derfor vil han sandsynligvis gå langt for at hente Pirlo til klubben, hvis han bliver ejer.

Andrea Pirlo har kontraktudløb med Juventus til juni måned næste år. Derfor vil Inter kunne hente ham transferfrit.

Juventus har et godt øje til Aston Villa-bomber

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Aston Villas store angriber, Christian Benteke, er på Juventus ønskeliste til januar-transfervinduet.

Romelu Lukaku har også været kædet sammen med klubben, da meget tyder på, at den spanske angriber, Fernando Llorente, er på vej væk.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE