Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Messis anbefaling af stjernespiller til ledelsen.
Messi: Hent denne stjerneangriber
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelonas absolutte stjerne Lionel Messi har angiveligt anbefalet ledelsen, at man henter Manchester Citys angriber Sergio Agüero.
Messi har et rigtigt godt kendskab til Agüero fra det argentinske landshold. Hvis skiftet bliver en realitet, vil Agüero vende tilbage til Primera Division, hvor han senest tørnede ud for Atletico Madrid.
Manchester United planlægger ny kontrakt til profil
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester United er angiveligt ved at planlægge en ny kontrakt til Wayne Rooney.
Den offensive spiller kan se frem til en kontraktforlængelse på fire år, hvis han sætter sin underskrift på aftalen. Det skriver The Sun i dag.
Iniesta tæt på ny FC Barcelona-kontrakt
Kilde: Evening Standard
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: FC Barcelonas ledelse er meget opsat på at forlænge kontrakten med offensivprofilen Andres Iniesta.
Dermed håber man på, at kunne fjerne fokus på Iniesta fra andre storklubber, såsom Manchester United, som senest har været inde i billedet.