Dagens rygter – 16. juni 2013

0

Dagens rygter - 16. juni 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Nicklas Bendtner og Robert Lewandowski.

PL-oprykkere ude efter Bendtner

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Nicklas Bendtner skal finde sig en ny klub til sommer, og han har tidligere været noget så kraftigt på tale i tysk fodbold hos flere Bundesliga-klubber.

Han kan dog også gøre comeback i Premier League, hvor de to oprykkerklubber Cardiff og Crystal Palace ifølge det engelske medie Daily Star meldes interesserede i den store dansker.

Manchester-klubber jagter Lewandowski

Kilde: The Sun

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Længe har Bayern München set ud til at snuppe Dotmunds stjerneangriber Robert Lewandowski, men også Manchester United har stået i kulissen.

Nu er United bysbørn fra Manchester City ligeledes meldt interesseret i Lewandowski, der angiveligt kan erhverves for 225 millioner kroner. Det bidrager The Sun i dag med til rygtebørsen.

Lazio-brasser i PSG’s søgelys

Kilde: Mercato365

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den Confederations Cup-aktuelle Hernanes har haft en fremragende sæson for Serie A-klubben Lazio, hvor han har bidraget til Lazios flotte sæson med elleve mål.

Det har bragt Hernanes i Paris Saint-Germains søgelys, som angiveligt har arrangeret et møde med Lazios sportsdirektør Igli Tare næste uge omkring en transfer af Hernanes på 225 millioner kroner.

Laudrup ønsker Lyon-angriber

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Michael Laudrup skulle være tæt på at hente Lyons store angriber Bafetimbi Gomis, og Swansea-direktør Huw Jenkins skulle være i Frankrig for at forhandle kontrakt.

Den 27-årige angriber scorede i sidste sæson 16 ligamål for Lyon og har spillet ti landskampe for ’Les Bleus’, hvilket gør ham til et særdeles attraktivt salgsobjekt for franskmændene.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE