Dagens rygter – 17. august 2011

0

Dagens rygter - 17. august 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Hazard-skifte til Arsenal og Zanka til Tyskland.

Eden Hazard koster 225 millioner kroner

Kilde: Talk Sport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal FC har allerede i dette transfervindue hentet Gervinho hos Lille for 95 millioner kroner. Nu er de så på jagt efter en anden af franskmændendes topspillere, Eden Hazard.

Belgieren, der i øjeblikket er på kontrakt hos de franske mestre, skulle have englænderne store interesse, da de er ved at miste Samir Nasri og allerede har mistet Cesc Fabregas. Et bud på omkring 225 millioner skulle være nok til at hente den 20-årige midtbanespiller.

Mathias Zanka Jørgensen på vej til tysk fodbold

Kilde: Fussballtransfers.com

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: FC København skuffede i tirsdags, da de skuffende tabte 1-3 på hjemmebane til Victoria Plzen. Dermed ser det ud til, at de i år ikke når Champions League-gruppespillet. Det kunne åbne op for, at nogle af holdets profiler vil skifte væk, herunder Mathias Zanka Jørgensen.

Han skulle efter sigende være på vej til FC Köln, hvor hans tidligere træner, Ståle Solbakken, nu står i spidsen for holdet. Tyskerne har i de seneste to kampe har lukket hele otte mål ind. Dog afkræfter danskerens agent historien, da han udtaler, at de ikke har hørt noget fra den tyske klub endnu.

”Det har jeg ikke hørt om,” udtaler Zankas tyske agent, Stefan Schnoor sig kort om, ifølge Fussbaltransfers.com

Chelsea tilbyder to spillere i bytte for Luka Modric

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Chelsea FC har intensiveret deres jagt på Luka Modric. Med lukningen af transfervinduet rundt om hjørnet, skal de i hvert fald handle hurtigt, hvis de vil nå at hente forstærkninger.

De har set sig lune på kroatiske Luka Modric hos Tottenham, men er endnu ikke nået til enighed med liga-rivalerne. Indtil videre har de fået to bud afvist. Nu prøver de, ifølge The Guardian, at tilbyde spillere i en eventuel handel.

Det er isralieske, Yossi Benayoun, der kom til i sidste sæson, samt angribere, Salomon Kalou, de skulle være interesseret i at sende den anden vej. Hvor meget de ellers vil ligge oveni er uvist.

Belgisk-talent bekræfter Chelsea-handel

Kilde: Insidefutbol.com

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: I går kunne Fodbold-transfers.dk meddele om, at Chelsea FC var på jagt efter det belgiske kæmpetalent, Kevin de Bruyne. Nu er den unge midtbanespiller selv ude at udtale sig om en eventuel handel.

”Min agent var hos Chelsea sidste onsdag, og han havde et godt møde med dem. Handelen kunne meget vel gå igennem ved udgangen af denne måned, fordi aftalen er god for alle parter. Hvis skiftet går igennem, vil jeg blive i Genk i en sæson mere,” har Kevin de Bruyne udtalt til belgisk TV ifølge Insidefutbol.com.

Udover dagens udgave af rygter har vi også nyheder om mulige skift for to danske landsholdsprofiler – læs mere ved at klikke på linksne:
Simon Kjær på vej til AS Roma
Paris SG jagter Nicklas Bendtner

Simon Kjær på vej til AS Roma
Hitzlsperger skifter til Wolfsburg

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE