Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Fernando Llorente og Hulk.
Jose Bosingwa meget tæt på QPR
Kilde: The Sports Review
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Portugisiske Jose Bosingwa har ikke fået forlænget sin kontrakt med Champions League-mestrene Chelsea, og er for tiden klubsøgende. Denne søgen ser dog ud til at have en ende, da et skifte til Queens Park Rangers kan være nært forestående.
Manager i Queens Park Rangers Mark Hughes har afsløret at man er meget tæt på at hente backen ind som forstærkning til den kommende Premier League-sæson.
Llorente kan være van Persies afløser
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: I kølvandet af Robin van Persies exit til Manchester United, har Arsene Wenger udset sig en spansk afløser mener den spanske avis Marca.
Her er der nemlig tale om den baskiske bomber, Fernando Llorente fra Athletic Club, som også er eftertragtet af Juventus og Tottenham. Men klubben skal angiveligt hoste op med spillerens frikøbsklausul på 270 millioner kroner for at sikre sig angriberen.
Chelseas Hulk-bud er endelig accepteret
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: En flirt mellem brasilianske Hulk og engelske Chelsea har været i gang i lang tid, men indtil nu har Hulks klub Porto sat en stopper for et skifte.
Nu har Chelsea angiveligt fået accepteret et bud på Hulk, der lyder på 300 millioner kroner. Men der har tidligere været tale om at Porto skal op og have det dobbelte for at afgive stjernen.
Tottenham interesseret i unge Isco
Kilde: The Metro
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Kriseramte Malaga har solgt ud af stjernerne, men dette er sandsynligvis ikke slut endnu. En af de store kanoner, der mangler at blive skudt af for at tjene penge til de økonomisk trængte spaniere er Isco.
Tottenham meldes nu interesseret i den unge spanier, som skal agere erstatning for Luka Modric, der højst sandsynligt ryger den modsatte vej, nemlig til Real Madrid.