Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Darren Bent og Steven Pienaar.
Darren Bent skifter til Aston Villa
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Sunderland bekræfter, at angriberen Darren Bent har bedt om at blive sat til salg. Dette er Aston Villa klar til at udnytte. Klubben skulle angiveligt være klar til at lægge hele 160 millioner kroner på bordet, for at sikre sig angriberens underskrift.
FCK lejer Celtic-spiller
Kilde: BBC
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Jos Hooiveld kan være på vej til FC København på en lejekontrakt. Hollænderen har ikke formået at slå igennem i Celtic, som han skiftede til i januar sidste år for godt 12 millioner kroner. Den 27-årige forsvarsspiller har kun spillet fem ligakampe i denne sæson.
Tottenham med i kampen om Pienaar
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Søndag afslørede Everton-manager David Moyes, at klubben havde accepteret et bud fra Chelsea på midtbanespilleren Steven Pienaar, men at et lavere bud fra Tottenham var blevet afvist. Nu ser det imidlertid ud til, at Spurs har valgt at matche buddet fra Chelsea og dermed håber på, at kunne snuppe Pienaar, der ikke er nået til enighed med Chelsea.