Dagens rygter – 17. januar 2014

0

Dagens rygter - 17. januar 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om et PSG-monsterbud på Suarez. 

Italiensk for FCK’er 

Kilde: Bold.dk

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Bold.dk holder to italienske klubber skarpt øje med FC Københavns midtbanespiller, Thomas Delaney. Men københavnerne vil næppe slippe ham i dette transfervindue, da han kan blive en markant faktor i titelkampen.

Eftersigende har Bologna samt Cagliari, der netop har sendt deres midtbaneprofil, Radja Nianggolan, til Roma, stor interesse i Delaneys situation, eftersom danskeren imponerede stort i efteråret på både den nationale samt internationale scene.

Han har formået under Ståle Solbakken at slå sit navn fast på FCK’s centrale midtbane, hvor især Champions League-præstationerne har kreeret en Delaney-interesse i flere europæiske klubber.

Forlængelser nært forestående i Arsenal

Kilde: Arsenal.com

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal-manager, Arsene Wenger, har udtalt til klubbens hjemmeside, at man er tæt på at forlænge to forsvarsspilleres kontrakter.

Her er tale om backen, Bacary Sagna, og midterforsvaren, Per Mertesacker, der har henholdsvis seks måneder og halvandet år tilbage af deres respektive kontrakter.  Forlængelserne bliver øjensynligt præsenteret i starten af næste uge.

Brøndby ude efter tjekke

Kilde: Sport Aktuaine

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Den tjekkiske forsvarsspiller, Pavel Cmovs, er et hedt navn i Brøndby. Det fortæller den nuværende Nijmegen-spillers agent, Jiri Müller, til det tjekkiske medie, Sport Aktuaine.

Brøndby må dog sande, at der er konkurrence om den 23-årige højrebacks gunst. To ukrainske klubber – Metalurh Donetsk og Tavria – skulle således også være interesseret i at købe Pavel Cmovs, der kom til NEC i 2010.

PSG: 3 spillere for Suarez

Kilde: Marca

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Luis Suarez scorer mål, mål og flere mål i den engelske Premier League for Liverpool for tiden. Angriberen er – måske – i sit livs form, hvilket har gjort ham til en af fodboldverdenens mest eftertragtede herre.

Den franske storklub, Paris Saint-Germain, har især ytret ønske om at hente Luis Suarez til Le Championnat, hvorfor man nu har strikket et monsterbud sammen til Liverpool.

Buddet lyder på hele 300 millioner kroner plus tre spillere, som er Javier Pastore, Ezequiel Lavezzi og Jeremy Menez. Det lyder sindssygt, men det er nu ikke så atypisk et bud fra PSG’s side.

Wilfried Zaha er rasende på United

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Wilfried Zaha har ikke været blandt Manchester Uniteds fortrukne denne sæson, hvorfor kantspilleren har ønsket at forlade klubben resten af sæsonen i håbet om fast spilletid.

Og mulighederne har ikke været få for Zaha. Således har Newcastle, Cardiff, Crystal Palace og West Bromwich alle prøvet at lokke David Moyes til at låne ham ud.

Men United-manageren har nedlagt veto. Han mener, at Zaha kan komme til at spille en rolle for United i foråret. Det fik ifølge Goal.com hovedpersonen selv til at eksplodere i raseri på et møde mellem parterne i går, hvor stortalentet eftersigende skulle have smækket med døren samt forladt mødet rasende.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE