Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Iniesta og Ramos.
Cissokho håber på permanent Liverpool-aftale
Kilde: Liverpools hjemmeside
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Liverpool valgte i sommerens transfervindue at leje Valencias venstreback Aly Cissokho.
Efter en lidt turbulent start, har Cissokho nu slået sit navn fast i startformationen. Den 26-årige franskmand fortæller til klubbens hjemmeside, at han meget gerne vil tegne en permanent aftale med Premier League-klubben.
United snupper Baines i tredje forsøg
Kilde: Sunday Mirror
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester United har tidligere forsøgt at hente 29-årige Leighton Baines i Everton uden succes.
I dag skriver Sunday Mirror dog, at United vil snuppe Baines i tredje forsøg. Klubben er efter sigende klar til at betale omkring 142 millioner kroner for ham.
Iniesta er meget tæt på ny Barca-kontrakt
Kilde: Inside Futbol
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelona er meget tæt på at forlænge kontrakten med den 29-årige offensive profil Andrés Iniesta.
Det afslører klubbens sportsdirektør Andoni Zubizarreta ifølge Inside Futbol, som forklarer, at han tror, at den spanske landsholdsstjerne vil forlænge inden jul.
Manchester City vil hente Real-forsvarsstjerne til sommer
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester City er ifølge Daily Mirror klar til at gå seriøst efter Real Madrids forsvarsstjerne Sergio Ramos.
Ramos er angiveligt et godt stykke fra at blive enig med Real Madrid om det fremtidige lønkrav. Denne tvivl vil City altså forsøge at udnytte.
Den spanske landsholdsforsvarer har en frikøbsklausul på 365 millioner kroner, men City vil i første omgang byde 290 millioner kroner for ham.
Ramos bliver dog også jagtet af en anden rigmandsklub, nemlig Paris Saint-Germain.