Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om FC Barcelonas cheftræner, der måske forlader klubben.
FC Barcelona-cheftræner forlader klubben til sommer?
Kilde: Direct TV
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: FC Barcelonas cheftræner Gerardo Martino har fået kritiske kommentarer fra forskellige sider, og derfor er træneren så træt af sin situation, at han overvejer, at forlade Barca til sommer.
Suarez er Real Madrids transfer-ønske nummer et
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Real Madrids transfermål nummer et er uden tvivl Liverpool-målmaskinen Luis Suarez.
Det skriver Daily Star i dag. Real vil gå efter den målfarlige angriber i sommerens transfervindue, og de vil sandsynligvis strække sig langt.
Arsenal kigger på Madrid-topscorer
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Arsenal har kigget nærmere på Atletico Madrids målfarlige angriber Diego Costa. Manager Arsené Wenger har sendt flere scouts hen for at se nærmere på ham.
Wenger er dog ikke parat til at betale Costas frikøbsklausul, der lyder på lidt under 300 millioner kroner. Derfor vil man prøve at forhandle prisen ned.