Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Ronaldo og Christian Eriksen.
Eriksen kan blive Bale-erstatning
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Gareth Bale ser i højere og højere grad ud til at forlade Tottenham til fordel for Real Madrid, og dette kan påvirke Christian Eriksens fremtid.
Det menes nemlig, at den danske kreatør kan blive erstatningen i offensiven for den walisiske troldmand, og det har da også ligget i kortene, at Eriksen er klar til en større udfordring.
Inter er millimeter fra Wallace-lån
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Inter har på det seneste været meldt meget interesserede i Chelseas unge forsvarsspiller, Wallace.
Nu er italienerne angiveligt meget tæt på at færdiggøre aftalen, som sender Wallace af sted på en lejeaftale til Inter for den næste sæson.
United meget opsatte på Ronaldo-retur
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Cristiano Ronaldo har i dette transfervindue været et af de primære mål for Manchester United, som ikke har haft meget held med nogen af deres forhandlinger indtil videre.
Men nu skulle ’The Red Devils’ være meget opsatte på at hente Ronaldo tilbage til den engelske klub, hvilket de håber på at kunne gøre for en sum på cirka det samme niveau, som det man solgte ham for i sin tid.
Real Madrid skulle dog samtidig være i kontraktforhandlinger med Ronaldo, men det eventuelle køb af Gareth Bale kan måske hjælpe portugiseren væk fra den spanske klub.
Gomis er stort set Newcastle-spiller
Kilde: L’Equipe
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Newcastle har i lang tid jagtet Loic Remy og Bafetimbi Gomis til angrebet, og nu skulle sidstnævnte næsten være i hus.
Det forlyder nemlig i dag, at den engelske klub og Lyon har indgået en aftale om en transfer, som vil koste ’The Magpies’ cirka 60 millioner kroner.