Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Podolski, Sneijder, Walcott og Modric.
Podolski vil til Arsenal FC
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ståle Solbakkens nuværende stjerneangriber, Lukas Podolski i FC Köln, vil efter sigende gerne væk fra klubben. I dette henseende spekulerer Daily Mirror på et skifte til Arsenal FC, som angiveligt er på jagt efter en angrebsmakker til Robin van Persie.
Inter villig til at sælge Sneijder
Kilde: The People
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Inter er efter sigende villig til at give slip på den hollandske playmaker, Wesley Sneijder. Manchester United skulle være klar med en kontrakt, efter det glippede med at hente hollænderen i sommerens transfervindue.
Chelsea vil betale 580 millioner for Walcott og Modric
Kilde: Caughtoffside.com
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Ifølge det engelske medie så er Chelsea FC klar til at smide hele 580 millioner kroner efter Theo Walcott og Luka Modric fra henholdsvis Arsenal FC og Tottenham. Det er cheftræner, Andre Villas-Boas, der er blevet fascineret af de to spillere.