Dagens rygter – 2. marts 2013

0

FodboldrygterFodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Samir Nasri og Alexis Sanchez.

Alexis Sanchez til Juventus

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Juventus pønser på at bringe den upopulære offensivspiller og tidligere Udinese-spiller Alexis Sanchez tilbage til Serie A.

De var ligeledes ude efter chileneren i 2011, da Barca snuppede ham. Efter en god start i klubben under Pep Guardiola er han i denne sæson røget ud af startelleveren.

Manchester City ude efter Porto-forsvarsspiller

Kilde: Caught Offside

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manageren i Manchester City, Roberto Mancini, synes efter sigende at kæmpe med alt for selvtilfredse spillere, og derfor ser han sig om efter forstærkninger.

Det kunne være Portos 22-årige forsvarsspiller Eliaquim Mangala, som har vist sig at være et stort talent for portugiserne, hvilket 22 landskampe for Frankrigs U21-hold vidner om.

Chelsea varme på tidligere Milan-spiller

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Chelsea vil fortsætte oprustningen med en af de største stjerner i fransk fodbold, nemlig Pierre-Emerick Aubameyang.

Saint-Etienne-angriberen er i øjeblikket nummer to på Ligue 1’s topscorerliste med 14 mål i denne sæson. Det har hjulpet klubben til en flot placering på ligaens femteplads.

Medie: PSG ude efter ulykkelige Samir Nasri

Kilde: Sportmail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain pønser angiveligt på at hente Manchester Citys franskmand Samir Nasri hjem til Frankrig.

Den tidligere Marseille-spiller skulle være ulykkelig med sin situation i England, hvor en startplads hver gang absolut ikke er givet. Det skulle få PSG’s sportchef, der er stor fan af Nasri, op ad sædet og have tegnebogen fremme.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE