Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Brøndbys mulige redningsmænd.
Tre rigmænd vil støtte Brøndby
Kilde: BT og Ekstra Bladet
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Brøndby har en økonomisk redningsplan på trapperne. Ifølge de to aviser BT og Ekstra Bladet forhandler klubben med tre rigmænd og mulige investeringer i klubben.
De tre rigmænd er tele-millionæren Thomas Rasmussen, som også har købt et playersponsorat i angriberen Simon Makienok, mens de to andre er hans kollegaer Allan Kamper og Casper Hvidbjerg.
Ingen af partnerne har ønsket at udtale sig, men de primære investeringer drejer sig angiveligt om flere playersponsorater.
Falcao til Chelsea?
Kilde: Evening Standard
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Atletico Madrids superangriber Radamel Falcao bliver kædet sammen med den engelske storklub Chelsea.
Klubbens rige ejer, Roman Abramovich, skulle angiveligt stå klar med hele 450 millioner kroner til Madrid-klubben, hvis de vil slippe deres store profil.
Samtidig vil Falcao kunne se frem til en ugeløn på 1,5 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til klubbens bedst lønnede.
Pato på vej hjem til Brasilien
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: AC Milans vice-præsident Adriano Galliani bekræfter, at man har modtaget et bud på Pato, men han vil ikke røbe hvorfra.
Den offensive brasilianer bliver kædet sammen med Corinthians, der efter sigende skal slippe omkring 110 millioner kroner for ham.
Sterling forlænger snart med Liverpool
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Liverpools 18-årige offensivspiller Raheem Sterling er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra klubben.
Sterling har kontraktudløb til sommer, men nu forlyder det, at parterne er meget tæt på at tegne en ny aftale.
Liverpool står angiveligt klar med en fireårig aftale, der vil løbe frem til sommeren 2017.