Dagens rygter – 20. juni 2012

0

Dagens rygter - 20. juni 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens mest interessante rygter handler bl.a. om Nicklas Bendtner.

Milan viser interesse for Liverpool-keeper

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: AC Milan måtte se sig slået i kampen om det italienske mesterskab, som Juventus vandt, og derfor er klubben på udkig efter spillere, der kan forstærke truppen. Milan skulle have udset sig Liverpools førstevalg mellem stængerne, Pepe Reina, til at afløse den 35-årige Christian Abbiati.

Benfica vil have Nicklas Bendtner

Kilde: TalkSPORT

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den danske angriber er efter et lejeophold i Sunderland på udkig efter en ny klub, da han ikke fortsætter i Arsenal. Flere klubber er blevet sat i forbindelse med Bendtner. Seneste bud er portugisiske Benfica, der skulle have et godt øje til angriberen.

Rosenberg kan blive Laudrups første forstærkning

Kilde: The South Wales Echo

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den nyudnævnte manager i Swansea, Michael Laudrup, kigger efter forstærkninger til sin trup. Danskeren skulle have fået tildelt et rekordstort beløb til transfers, og flere navne er blevet linket til et skifte. Seneste navn er svenske Markus Rosenberg, der har kontraktudløb med Werder Bremen denne sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE