Dagens rygter – 20. maj 2013

0

Dagens rygter - 20. maj 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Carlos Tevez og Dani Alves.

West Ham vil leje ung Chelsea-angriber

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hvis det ikke lykkes for West Ham at hente Andy Carroll, har de efter sigende afløseren parat i form af Chelseas unge Romelu Lukaku.

Den store belgiske angriber har i denne sæson været udlejet til West Bromwich Albion med stor succes, og han passer med sin størrelse godt ind i West Hams system.

Medie: Bale underskriver snart ny Tottenham-kontrakt

Kilde: London Evening Standard

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Den 23-årige waliser Gareth Bale har været heftigt rygtet væk fra Tottenham, men hele situationen kan muligvis vende på en tallerken.

Det lokale medie London Evening Standard rapporterer nemlig, at Gareth Bale inden for en overskuelig fremtid skriver under på en ny kontrakt med Tottenham.

Dani Alves åbner op for fransk skifte

Kilde: Canal Football Club

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Barcelonas stærke højre back Dani Alves har fulgt lidt med i Frankrig, hvor han har set Paris Saint-Germain skyde op.

Og han er da heller ikke uinteresseret i det franske mesterhold, og afviser ikke blankt, at spille for dem i fremtiden. Også Monaco er interesseret i den 30-årige brasilianer.

Juve bekræfter Tevez-interesse

Kilde: Sporting Life

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Sportsdirektør i Juventus, Beppe Marotta, bekræfter at man er interesseret i Carlos Tevez og føler, at han er lettere at erhverve end Gonzalo Higuain.

Dog afviser Marotta, at man har forhørt sig hos Manchester City om den lille argentiner, der er delt topscorer i Manchester City i år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE