Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Xabi Alonsos mulige Real Madrid-exit.
Alonso har afvist Real Madrid-forlængelse?
Kilde: AS
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge den spanske avis, AS, forlænger Real Madrid og midtbaneprofilen Xabi Alonso ikke samarbejdet.
Det skyldes, at parterne ikke har kunnet nå til enighed om både de økonomiske og personlige krav.
Alonso har afvist en lønforhøjelse til 6 mio. euro, fordi han ønsker, at tjene det samme som Casillas, Ramos og Benzema. Det har Kongeklubben altså afvist.
Samtidig skulle hans kone være interesseret i at komme tilbage til England. Her står Manchester-klubberne United og City blandt andre klar med åbne arme.
Spanieren kan allerede forhandle frit med andre klubber om ti dage, hvis parterne ikke indgår en aftale inden.
FCK jagter argentinsk kantspiller
Kilde: El Dia
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC København jagter ifølge argentinske medier den 21-årige kantspiller Franco Mussis, som spiller i Gimnasia La Plata.
Medierne i Argentina mener at vide, at FCK har afgivet et tilbud på spilleren, men det afviser klubbens talsmand.
FCK vil gerne forstærke offensiven i januars transfervindue. Derfor kan et bud blive aktuelt i nær fremtid.
Mussis står noteret for 59 kampe for førsteholdet med to mål til følge.
Mourinho vil hente Real Madrid-keeper
Kilde: Engelske medier
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: En række engelske medier spekulerer i dag i, hvorvidt Chelseas manager José Mourinho vil hente sin tidligere målmand i Real Madrid, Diego Lopez.
Mourinho er interesseret i en afløser for Petr Cech, og selvom man har målmandstalentet Thibaut Courtous til rådighed, når han vender tilbage fra sin lejeaftale i Atletico Madrid, så mener portugiseren stadig, at han er for urutineret.
Lopez har efter sigende afvist, at skifte til Chelsea, da han foretrækker at passe målet for Real Madrid.