Dagens rygter – 21. januar 2014

0

Dagens rygter - 21. januar 2014Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om, at Rennes vil have FCK’er. 

Eto’o vil slutte karrieren på Mallorca

Kilde: Cadena Cope

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Samuel Eto’o ønsker at slutte sin karriere, hvor den for alvor startede: På Mallorca. Godt nok var det Real Madrid, der hentede den camerounske målscorer til Spanien, men Eto’o fik aldrig chancen i hovedstadsklubben.

Det fik han på Mallorca – endda med så stor succes, at det resulterede i et skifte til Barcelona. Og Eto’o har endnu ikke glemt, hvad Mallorca har betydet for hans fodboldkarriere.

Derfor fortæller den 33-årige nuværende Chelsea-spiller til en spansk radiostation, at når hans kontrakt med London-klubben udløber til sommer, kan et skifte til Mallorca snildt komme ind i overvejelserne.

United med monsterbud på Mata

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Juan Mata synes som en historie, der ikke i den nærmeste fremtid kommer til at opleve det sidste punktum. Nu er endnu et kapitel tilføjet fortællingen – det omhandler Manchester United.

Ifølge det brittiske medie, The Guardian, har Manchester United sendt et rekordhøjt bud efter Juan Mata, der bestemt ikke har succes under José Mourinho i Chelsea.

Mediet skriver, at buddet er større end de 275 mio. kroner, United i sin tid betalte Tottenham for at tilknytte Dimetar Berbatov til Old Trafford. Og der spekuleres nu i, om det er et decideret modsvar til Chelseas tårnhøje bud på Manchester Unied-stjernen, Wayne Rooney.

FCK’er på fransk ønskeliste

Kilde: L’Equipe

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Franske Rennes har netop hentet svenske, Ola Toivonen, til klubben. Nu har de rettet blikket mod endnu en skandinaver: FC Københavns Nicolai Jørgensen.

Den franske klub ønsker at hente en kantspiller ind, som kan vinde fodboldkampe, og det kan danskeren om nogen. Det har vi alle set siden 23-årige Jørgensens retur til dansk fodbold i 2012, hvor han skiftede til FCK fra tyske Bayer Leverkusen.

Han har imponeret stort i dansk fodbold, når han vel og mærke har været skadesfri, hvilket har fået Rennes til at skrive ham på klubbens ønskeliste over kantspillere, hvor også Ajax Amsterdams Boban Lazic figurerer.

Rennes er for tiden placeret i den franske Ligue 1’s nederste halvdel, men de opruster stort i dette transfervindue. Om Nicolai Jørgensen bliver den næste i klubben er mere usikkert, da hans kontrakt med FCK først udløber i 2016, mens han selv har ytret ønske om at blive i København.

Fiorentina vil have endnu en United-spiller

Kilde: Tutto Mercato Web

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Italienske Fiorentina har allerede hentet brasilianske Anderson i Manchester United. Nu kan Frederico Macheda snart rejse samme rute.

Frontløberen har endnu ikke slået sit navn fast på Old Trafford, men han har immervæk fortsat en stjerne i hjemlandet, Italien. I hvert fald har Fiorentina et skarpt øje til ham.

Den 22-årige offensivspillers kontrakt med De Røde Djævle har kun et halvt år mere at løbe på, og det er usandsynligt, at parterne vil forlænge det samarbejde. Derfor kan han nu forhandle frit med andre klubber. Og her skulle Fiorentina altså være inde i billedet.

Macheda har indtil videre i denne sæson været udlejet til Doncaster i Englands næstbedste fodboldrække.

FCM afviser FCK

Kilde: Ekstra Bladet

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: FC Midtjylland har prompte takket nej til et FCK-bud på forsvarsspilleren, Erik Sviatchenko. Det skriver Ekstra Bladet.

Den 22-årige stopper har været i centrum i dette transfervindue, hvor de to store danske københavner-klubber, Brøndby og FC København, har meldt deres interesse i ham.

Nu fortæller EB så, at FCK faktisk har sendt et konkret bud på 13 mio. kroner til den midtjyske hede på Sviatchenko, men FCM mente overhovedet ikke, at det var økonomisk tilfredsstillende.

Everton snart klar med Jelavic-afløser

Kilde: Evertonfc.com

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Everton har skippet deres reserveangriber, Nikica Jelavic, til Hull City, men nu skulle afløseren snart være på plads. Det fortæller klubbens manager, Roberto Martinez, til Evertons officielle hjemmeside.

Spilleren er det 23-årige nyudnævnte Monaco-fyrtårn, Lacina Traore, som Everton vil låne resten af denne sæson. Alt er på plads undtagen spillerens opholdstilladelse, men det skulle ikke blive et større problem for Liverpool-klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE