Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring Brøndbys mislykkede forsøg på at hente en ny venstreback.
Ganso til AC Milan?
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Paris Saint-Germain har udvist interesse for Ganso, men Santos-stortalentet vil sandsynligvis ikke til Frankrig. Han har kun et for øje, og det er et skifte til AC Milan. Men efter al sandsynlighed kan en transfer først komme på tale i vinterens transfervindue eller om et år.
Nordmand afviste dobbelt Brøndby-løn
Kilde: Norsk TV 2
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Aalesunds venstreback Jonathan Parr var et stort emne i Brøndby IF, men i stedet er han nu skiftet til Championship-klubben Crystal Palace. Ifølge norsk TV 2 tilbød BIF omkring dobbelt så meget i løn som englænderne, men Parr valgte altså ikke at tænke på pengene.
Fornyet Jansen-interesse i Liverpool
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Liverpool FC har haft store vanskeligheder ved at finde en fuldgod erstatning for venstrebacken John Arne Riise, der forlod klubben i 2008. Sidste sommer forsøgte man at hente Marcell Jansen, og denne sommer vil klubben ifølge The Sun gøre et nyt forsøg på HSV-backen. 25-årige Jansen koster efter sigende i omegnen af 85 millioner kroner.