Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Younes Belhanda og Stevan Jovetic.
Inter har budt 100 millioner kroner for Belhanda
Kilde: AMKSpor
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Montpelliers åbenmundede præsident Louis Nicollin er blevet citeret for at sige at de har accepteret et bud lydende på omkring 100 kroner for stjernen Younes Belhanda.
Inter skulle være den bydende klub, men præsident Massimo Moratti afviser dog blank at sådan et bud er afgivet. De har lige sagt farvel til hollænderen Wesley Sneijder og kunne se Belhanda som mulig afløser, hvis rygterne taler sandt.
Arsenal og Manchester United jagter brasiliansk keeper
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Rygterne fra The Sun går i dag på at både Arsenal og Manchester United viser interesse i Queens Park Rangers’ brasilianske målmand, Julio Cesar, der tidligere har spillet i Inter.
Cesar kom dog til QPR i sommer, og det er tvivlsomt om han har niveauet til de to topklubber. Dog skulle begge klubber være ude efter noget mere rutine på målmandsposten.
Fiorentina-stjerne til Arsenal
Kilde: Express
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Fiorentinas stjernespiller Stevan Jovetic har tiltrukket interesse fra en palet af europæiske storklubber. Seneste seriøse bejler er Arsenal.
Manager Arsene Wenger vil gerne bringe et stort angribernavn til klubben, og er tidligere meldt interesseret i David Villa og Fernando Llorente. Nu er Jovetic dog seneste mand på rygtebørsen.
Newcastle fortsætter indkøbsræset i Frankrig
Kilde: L’Equipe
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Mathieu Debuchy, Mapou Yanga-Mbiwa og Romain Amalfitano er alle kommet til Newcastle fra Frankrig, der også var et mulehår fra Loic Remy.
Men de er langt fra færdige med Le Championnat. Nu meldes Moussa Sissoko på vej til englænderne, og Toulouses præsident har pustet til rygterne ved at suspendere midtbanespilleren.