Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Juan Matas afløser på Stamford Bridge.
Landsholdsspiller til Kina
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Flere italienske medier skriver, at en lidt overraskende handel er undervejs i italiensk fodbold – en handel involverende en italiensk landsholdsspiller og kinesisk fodbold.
Bologna-stjernen, Alessandro Diamanti, skulle nemlig være foran et skifte til det kinesiske mesterhold, Guangzhou, hvor han netop nu er for at forhandle de sidste kontraktdetaljer på plads.
Guangzhou vil betale den økonomisk pressede italienske klub 65 millioner kroner for offensivspilleren, der indtil videre har spillet 17 landskampe for Italien. I kina vil hans træner blive landsmanden, Marcello Lipi.
FCK venter med Hamdallah-handel
Kilde: Sunnmørsposten
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: FC København sendte i sidste uge Carsten V. Jensen til Norge for at forhandle en pris hjem på den marokkanske Aalesund-frontløber, Abderrazak Hamdallah.
Ved den lejlighed blev parterne ikke helt enige om en købspris. Og enighed har de endnu ikke helt nået. Det skriver den norske lokalavis, Sunnmørsposten.
FCK skulle således tirsdag have bedt Aalesund om en udsættelse af handlen, hvilket den norske klub har accepteret.
Avisen skriver, at klubberne nu er på samme side omhandlende en pris på Hamdallah, men man kan ikke beslutte, hvordan summen skal betales samt størrelsen på aftalens bonusordninger.
Endvidere er FC Københavns erfaringer med spillere fra den norske fodboldrække ikke fantastiske, hvorfor de måske har behov for at overveje handlen en ekstra gang.
SønderjyskE vil have nigeriansk angriber
Kilde: BT
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: SønderjyskE er opsatte på at styrke holdets offensiv før forårets mission om overlevelse i Superligaen.
De har allerede haft den tidligere Brøndby-angriber, Ousman Jallow, til prøvetræning, og nu har de vendt blikket mod Notts County-angriberen, Enoch Showunmi.
Den 31-årige nigeriansers agent bekræfter over for BT, at flere skandinaviske klubber har udvist stor interesse for den høje angriber, og at man netop nu ligger i forhandlinger med flere af klubberne.
BT mener at vide, at danske SønderjyskE er blandt dem. Showunmi har optrådt for en del brittiske klubber som Luton, Bristol City, Leeds, Falkirk, Tranmere og senest Notts County.
Yaya Toure: PSG er interessant
Kilde: RMC
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Manchester City-spilleren, Yaya Toure, har udtalt til en fransk radiostation, at han bestemt ikke er uinteresseret i et skifte til Paris Saint-Germain.
Mere uinteresseret er Manchester City nok i at slippe deres helt store profil, som har spillet en imponerede sæson i Premier League, men det forhindrer ikke midtbanespilleren i at snakke yderst positivt om den franske storklub, PSG.
Ivorianeren fortæller dog også, at han netop nu har det fantastisk i Manchester, hvor alt simpelthen for tiden forløber efter planen – med enorm succes.
Chelsea har fundet Mata-afløser
Kilde: Goal.com
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Juan Mata har været hovedperson for en del transfersnak de seneste par dage, da han eftersigende er meget tæt på at skifte fra Chelsea til de direkte liga-konkurrenter fra Manchester United.
Mata skulle i dag være til lægetjek i Manchester, og hvis det forløber efter planen, kan Chelsea se ca. 280 mio. kroner stryge ind på bankkontoen.
Men der skal de penge ikke stå længe, for i Chelsea har man allerede uset sig spanieren afløser. Ifølge Goal.com er London-klubben villig til at betale omtrent 110 mio. kroner for FC Basels talentfulde offensivspiller, Mohamed Salah.
Tidligere i dette transfervindue har både Liverpool samt Tottenham været kædet sammen med Salah, men ingen har endnu formået at lukke en handel med Basel. Nu kan Chelsea altså komme ind fra siden og løbe med egypteren, der imponerede stort for de schweiziske mestre i Champions League før jul.