Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring et Hazard-skifte, der er kommet tættere på og Adebayor-skifte til Tottenham.
Tottenham henter Adebayor på lejeaftale
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Angriberen fra Togo, Emmanuel Adebayor, ligner ikke en mand, der skal starte inde for Manchester City, da han står bag spillere som Sergio Agüero, Edin Dzeko, Carlos Tevez og Mario Balotelli.
Nu er Tottenham klar til at overtage Adebayor. Således vil de hente ham på en lejeaftale, hvor de dog kun betaler en procentdel af hans løn. Resten må Manchester City selv punge ud med. Til rygtet hører det med, at han ikke må spille mod Manchester City på søndag.
Eden Hazard afviser Arsenal-rygter
Kilde: Talk Sport
Sandsynlighed: Overmiddel
Kommentar: Arsenal FC har haft snøre ude efter Eden Hazard, efter man har mistet Cesc Fabregas og Samir Nasri. Nu afviser det belgiske talent imidlertid en handel til Premier League.
”Siden starten, har jeg sagt, at jeg vil blive. Intet er sikkert, men jeg vil sige, at jeg bliver her næste sæson,” er Eden Hazard således citeret for at sige, ifølge Talk Sport.
Den 20-årige playmaker er udover interessen fra Arsenal FC også i søgelyset hos FC Barcelona, Liverpool FC, Tottenham og AC Milan.
Liverpool FC lader Aquilani gå
Kilde: Insidefutbol.com
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Tidligere har AC Milan og Alberto Aquilani selv været ude at bekræfte, at der er noget om rygterne. Nu er Liverpool FC så angiveligt villig til at lade italieneren gå på en lejeaftale.
Aftalen skal lyde på en lejeaftale for den næste sæson, samt en købsoption på omkring 45 millioner kroner. Samtidig skal Aquilani selv gå ned i løn som følge af skiftet.
Chelsea har budt i omegnen af 125 millioner kroner for Porto-spiller
Kilde: The Guardian
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den nye Chelsea-træner, Andre Villas-Boas er interesseret i at hente nogle af sine gamle spillere fra Porto FC. Indtil videre er det dog ikke blevet til nogen køb fra hans gamle klub.
Nu skulle portugiseren være interesseret i at hente Alvaro Periera til Stamford Bridge. Chelsea FC er angiveligt villig til at betale 125 millioner kroner for spilleren, der både kan spille venstrekant og venstreback.