Dagens rygter – 24. juli 2013

0

Dagens rygter - 24. juli 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Remy og Rooney.

Engelsk interesse for Osvaldo

Kilde: La Gazzetta dello Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Det kan tyde på, at Romas angriber, Pablo Osvaldo, er på vej væk fra den italienske hovedstad.

Både Arsenal og Fulham skulle nemlig angiveligt være interesserede i at hente angriberen, og forhandlingerne med begge klubber skulle allerede være i gang.

Sevilla kaprer PSG-angriber

Kilde: L’Equipe

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Eftersom Sevillas stjerneangriber, Alvaro Negredo, er taget til Manchester City, er spanierne nu på jagt efter en afløser til pladsen.

Denne mand kan nu være fundet i Paris Saint-Germains franske angriber, Kevin Gameiro, som efter sigende er til lægetjek i Sevilla i dag. Han forventes at få en femårig kontrakt.

Rooney foretrækker Chelsea over Arsenal

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hvis Manchester Uniteds angriber, Wayne Rooney, skulle gå hen og forlade klubben, kunne det meget vel blive til fordel for en af de helt store rivaler.

Chelsea og Arsenal er nemlig ude med snøren efter englænderen, og efter sigende vil Rooney selv foretrække at tage turen til Chelsea, hvor Jose Mourinho venter på ham.

West Ham øjner QPR-profil

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: West Ham har allerede sikret sig Andy Carroll permanent, men ønsker tilsyneladende at forstærke offensiven yderligere.

Her skulle søgelyset hos ’The Hammers’ nemlig være faldet på Queens Park Rangers’ angrebsprofil, Loic Remy, som nok vil foretrække Premier League frem for The Championship.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE