Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Casillas og Lamela.
Chelsea enige med Eto’o
Kilde: Daily Telegraph
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: I dag kunne det bekræftes, at Chelsea havde sikret sig et af Anzhis salgsmål Willian, som blot manglede arbejdstilladelse. Nu er endnu en Anzhi-profil på vej.
Det forlyder, at London-klubben tilmed er blevet enig med stjerneangriberen Samuel Eto’o, hvis skifte angiveligt er en del af aftalen for Willian.
Monaco byder på Kondogbia
Kilde: L’Equipe
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Sevillas midtbanespiller Geoffrey Kondogbia har været en ombejlet mand denne sommer, og har blandt været kædet sammen med italienske Juventus.
Nu byder Monaco efter sigende i omegnen af 150 millioner kroner for at lokke franskmanden til den rige klub fra Le Championnat.
Lamela er stort set Tottenham-spiller
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Diverse engelske medier har på det seneste kædet Erik Lamela stærkt sammen med Tottenham, og nu lyder det også fra italienske Corriere dello Sport, at argentineren nærmer sig et skifte med hastige skridt.
Det forlyder yderligere fra mediet, at Roma-kometen får en femårig kontrakt, som skal skaffe ham cirka 30 millioner kroner årligt.
Romas manager erkendte da også tidligere i dag, at man var klar til at lade 21-årige Lamela tage til den engelske klub.
Arsenal forhører sig om Casillas
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Real Madrid-keeperen Iker Casillas har denne sommer været rygtet væk fra Kongeklubben, og disse rygter blev yderligere forstærket, da han blev vraget til klubbens Primera Division-åbning mod Real Betis.
Nu er der måske en redning for målmanden på vej, da engelske Arsenal angiveligt har adspurgt Real Madrid vedrørende en transfer af den spanske målmand.