Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Falcao og FC Københavns jagt på ny angriber.
Falcao-strid med Monaco-træner
Kilde: L’Equipe
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Monacos cheftræner Claudio Ranieri valgte, at skifte stjerneangriberen Radamel Falcao ud efter 63 minutters spil i gårsdagens kamp.
Det har givet fornyet næring til rygterne om den uenighed, der efter sigende hersker mellem Falcao og Ranieri. Flere medier har tidligere spekuleret i et vinter-skifte for colombianeren.
Barca har radaren på FC Porto-duo
Kilde: A Bola
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC Barcelona kigger angiveligt på nye, mulige forstærkninger i FC Porto.
Barca havde sent scouts til at overvære Portos kamp mod Nacional. Her holdt de specielt øje med den 25-årige forsvarer Nicolas Otamendi samt den 27-årige angriber Jackson Martinez. Sidstnævnte er også jagtet af andre storklubber.
AC Milan går ind i kampen om Koke
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: AC Milan er nu også gået ind i kampen om Atletico Madrids talentfulde midtbanespiller Koke.
Italienerne menes at stå klar med omkring 30 millioner kroner i årsløn til Koke.
Ståle lurer på gammel kending
Kilde: Fotbolti.net
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken vil meget gerne forstærke angrebet i januars transfervindue, på trods af, at truppen rummer en del angribere.
Men Ståle skulle være opsat på at hente en gammel kending i Wolverhampton, nemlig den 22-årige angriber Björn Bergmann Sigurdarson.
Den islandske angriber står noteret for syv scoringer i sine 52 optrædener for wolves. Men i denne sæson har han ikke fået meget spilletid, og dermed har han heller ikke nettet synderligt. Derfor virker et skifte meget sandsynligt.