Dagens rygter – 26. december 2013

0

Dagens rygter - 26. december 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Szymanowski og Schmeichel.

Brøndby køber snart Szymanowski permanent

Kilde: bold.dk

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Brøndby IF’s sportschef Per Rud bekræfter, at klubben snart vil købe de fulde rettigheder til lejesvenden Alexander Szymanowski.

Brøndby og Szymanowskis repræsentanter mangler blot nogle få detaljer, før aftalen bliver en realitet.

25-årige Szymanowski står foreløbig noteret for elleve kampe med fire mål til følge i Superligaen.

Suarez får astronomisk frikøbsklausul

Kilde: The Mirror

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Liverpools Luis Suárez kunne kort før jul forlænge sin kontrakt med Liverpool.

Ifølge The Mirror har målmaskinen foruden en bedre løn og længere aftale, også fået en astronomisk frikøbsklausul i aftalen.

Den betyder, at klubber udenfor England skal hoste op med 890 millioner kroner, mens andre engelske klubber skal lægge yderligere 267 millioner kroner på bordet.

Suárez, der har forlænget til 2018, har i denne sæson scoret 19 mål i sine 12 Premier League-optrædener.

Schmeichel kædes sammen med Premier League-klub

Kilde: The Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den 27-årige målmand, Kasper Schmeichel, bliver nu kædet sammen med Premier League-klubben Newcastle.

Leicester-keeperen kan efter sigende købes fri for omkring 53 millioner kroner, vurderer avisen. Der kan dog også være tale om et lavere beløb, da danskeren har kontraktudløb til sommer.

Club Brügge bekræfter Larsen-interesse

Kilde: Het Nieuwsblad

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Club Brügge bekræfter over for Het Nieuwsblad, at de har scoutet OB-profilen Emil Larsen, men at der endnu ikke har været nogen kontakt mellem den belgiske storklub og OB om en aftale.

Larsen kan erhverves for 7,5 millioner kroner. Det virker ikke som en pris, der skræmmer en klub af Club Brügges størrelse.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE