Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Bojan og en stærk midtbaneduo hos ‘Den Gamle Dame’.
Bendtner og Milan-ægteskab blusser op igen
Kilde: La Gazzetta Dello Sport
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Danske Nicklas Bendtner har prydet forsiden på den anerkendte sportsavis La Gazzetta Dello Sport i dag, eftersom at avisen igen tager fat i rygterne omkring Bendtner og AC Milan.
Bendtner, der har karantæne i første kvalifikationskamp for Danmark mod Tjekkiet, er også rygtet til Juventus. Dog er spillerens fremtid stadig meget usikker.
Granero ryger – engelske og spanske klubber er interesseret
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Med købet af Luka Modric er Esteban Granero kommet en del længere væk fra holdet hos Real Madrid. Dermed ser han ud til at smutte, hvor flere klubber er interesseret.
Marca mener at vide at både engelske og spanske klubber er ude efter den spanske playmaker. Derfor er det sandsynligt at et skifte til Premier League er forestående for Granero.
Galliani: AC Milan tæt på Bojan Krkic
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: En spanier kan stille sig i vejen mellem AC Milan og Nicklas Bendtner. Her er nemlig tale om Romas Bojan Krkic, der er meget tæt på at skifte Serie A-klub.
Milans Adriano Galliani har afsløret over for Sky Sports at man er tæt på at sikre sig det tidligere Barca-talent, der ikke formået at skabe succes i sin første sæson i Serie A.
Juventus-duo til Tyskland
Kilde: ForzaItalianFootball
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Ifølge kilder har Juventus afslået et kæmpe tilbud på den målfarlige midtbaneduo Claudio Marchisio og Arturo Vidal. Buddet skulle lyde på onkring hele 450 millioner kroner, men dette var altså ikke nok for at lokke de to spillere væk.
Begge spillere havde en særdeles stor andel i Juventus’ italienske mesterskab, eftersom de krydrede det stærke spil med hhv. ni mål (Marchisio) og syv mål (Vidal). Nu vil Bayern München gå helt efter Javi Martinez.
1 kommentar
Enzo Maresca til Sampdoria fra Malaga… 28/8
99,99% sikkert