Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Manchester United og Real Madrid.
Ronaldo og Mourinho til United
Kilde: The Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Ifølge The Mirror vil både Real Madrids manager José Mourinho samt holdets stjernespiller Cristiano Ronaldo skifte til Manchester United.
Avisen skriver, at Sir Alex Ferguson regner med at stoppe til sommer, og at hans afløser meget vel kan blive Mourinho.
Derudover er Ronaldo også i spil til et comeback, da han angiveligt ikke trives længere i Real.
Begge hovedpersoner har dog længerevarende kontrakter, hvorfor Manchester United er nødsaget til at lægge det allerstørste checkhæfte på bordet, hvis det skal realiseres.
Henry udlejes til Arsenal
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den franske angriber Thierry Henry kan meget vel skifte til Arsenal i januars transfervindue på en lejeaftale.
Sky Sports spekulerer nemlig i, om Arsenal-legenden vil tegne en lignende aftale som han lavede sidste vinter, mens der var pause i den amerikanske liga, Major Soccer League, hvor han lige nu slår sine folder for New York Red Bulls.
Lewandowski rykker tættere på United
Kilde: Bild
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester Uniteds manager Sir Alex Ferguson er efter sigende parat til at lægge omkring 165 millioner kroner på bordet for Dortmunds Roman Lewandowski, der efter alt at dømme så vil skifte til sommer.
Bale kædes atter sammen med Real Madrid
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge Marca vil Real Madrid hente Tottenhams guldfugl Gareth Bale til sommer.
Kongeklubben skulle være klar med omkring 300 millioner kroner for den 23-årige Bale.
Real Madrid har efter sigende en forkøbsaftale med Spurs, som de sikrede sig, da de indgik et samarbejde med Tottenham i forbindelse med købet af Luka Modric i sommer.