Dagens rygter – 29. maj 2013

1

Dagens rygter - 29. maj 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Juan Mata og Chicarito.

Juve ude efter Chicarito

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Juventus’ førsteprioritet Gonzalo Higuain meldes tæt på et skifte, men hvis dette glipper, har Juventus en anden angriber i baghånden.

Nemlig Manchester Uniteds mexicanske Javier ’Chicarito’ Hernandez, der er kommet bag i angriberkøen i United efter købet af Robin van Persie og ligner en færdig mand i klubben.

Barca nærmer dig Liverpool-keeper

Kilde: Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Victor Valdes ligner en færdig mand i Barcelona til sommer, som derfor skal ud og finde sig en ny mand mellem stængerne i den catalanske klub.

De henter måske en gammel kending ind i form af Liverpools Pepe Reina, som skulle være meget interesseret i at skifte til Barcelona, hvor han fik sin ungdomsfodbold.

Mancini afviser ikke Roma

Kilde: La Gazzetta Dello Sport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Manchester City fyrede i slutningen af sæsonen deres italienske manager Roberto Mancini, der måske skal tilbage til Italien.

Roma står nemlig uden træner i øjeblikket, og det kan være åbningen for den tidligere Lazio-manager, der heller ikke afviser at slå til, hvis Roma melder sig.

Barcelona vil hente Chelsea-stjerne

Kilde: El Economista

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Den spanske offensivspiller Juan Mata har haft en fantastisk sæson i Chelsea, hvor han har scoret 20 mål og fantastiske 35 assists i 64 kampe.

Det er sød musik i ørene hos Barcelona, der angiveligt vil hente den 25-årige Juan Mata tilbage til Spanien, hvor han vil passe fantastisk ind i Barcelonas system.

1 kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE