Dagens rygter – 30. juli 2012

0

Dagens rygter - 30. juli 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om van Persie og Daniel Agger.

Van Persie forlanger Rooney-løn

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United ligner favoritten til at købe Robin van Persie i Arsenal. Men hollænderen har store krav til lønchecken.

Han forlanger angiveligt samme løn som Wayne Rooney, der kan se cirka to millioner kroner rulle ind på kontoen om ugen. Van Persie har tidligere takket nej til et løn-udspil på 1,2 millioner kroner fra Arsenal.

Liverpool har afvist City-bud på Agger

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Daniel Agger kan meget vel forlade Liverpool i sommerens transfervindue.

Ifølge Daily Mirror har Manchester City budt i underkanten af 120 millioner kroner på den danske forsvarer, men buddet blev afvist i første omgang.

Meget tyder dermed på, at Liverpool enten ikke vil sælge til City eller forlanger endnu mere for Agger.

Kjær tæt på tyrkisk klub

Kilde: Wolfsburger Allgemeine Zeitung

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Wolfsburgs danske forsvarer Simon Kjær har vækket interesse i en tyrkisk klub, nærmere bestemt hos Fenerbahce. Ifølge lokalmediet Wolfsburger Allgemeine Zeitung, har tyrkerne budt cirka 38 millioner kroner, men Wolfsburg kræver et sted mellem 45 og 53 millioner kroner.

Aquilani skifter snart til Fiorentina

Kilde: BBC Sport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Liverpool hentede Alberto Aquilani til klubben for tre år siden for hele 180 millioner kroner. Men spilleren har aldrig rigtigt slået igennem. Derfor har han været udlejet først til Juventus og dernæst Milan.

Ifølge BBC Sport arbejder Liverpool nu på at sælge Aquilani til Fiorentina, og de skulle allerede have accepteret et ukendt bud på ham. Spilleren har forladt Liverpools træningslejr i USA, for at få de sidste formaliteter på plads med Fiorentina i Italien.

Carvalho tilbage til Premier League?

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Real Madrids aldrende forsvarer Ricardo Carvalho ligner ikke en fremtidens mand i kongeklubben. Dermed kan portugiseren meget vel skifte klub i dette transfervindue.

Ifølge Daily Mail ligner Tottenham det bedste bud på en ny arbejdsgiver. Disse spekulationer bliver forstærket, eftersom han ikke er med på holdets træningstur til USA.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE