Dagens rygter – 31. juli 2013

0

Dagens rygter - 31. juli 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Marchisio og Agger.

Liverpool lejer Benfica-back

Kilde: Goal

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Liverpool hr været meldt interesserede i Benficas venstreback, Lorenzo Melgarejo, og nu skulle en aftale være på plads.

Parterne skulle nemlig angiveligt være blevet enige om en lejeaftale for hele næste sæson, hvor der samtidig er en købsoption i aftalen på cirka 60 millioner kroner.

United genoptager Marchisio-interesse

Kilde: Tuttosport

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Manchester United har efter sigende før været ude efter Juventus’ midtbaneprofil, Claudio Marchisio, og efter flere fejlslagne transfers, er man nu interesserede igen.

Det forlyder, at ’The Red Devils’ vil forsøge at lokke Marchisio fra den italienske storklub med et bud på cirka 225 millioner kroner.

Barca retter blikket mod Agger

Kilde: Mundo Deportivo

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Barcelona er angiveligt igen på jagt efter Liverpools danske forsvarsklippe, Daniel Agger.

Det menes, at den spanske storklub vil forsøge med at hente Agger, hvis klubben ikke lykkes med at få sit bud på cirka 220 millioner kroner for Chelseas David Luiz accepteret.

Khedira skal med til Chelsea

Kilde: Tuttomercatoweb

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Jose Mourinho tog for noget tid siden turen fra Real Madrid til Chelsea, og vil tilsyneladende medbringe en midtbanespiller fra den spanske storklub.

Portugiseren skulle efter sigende nemlig være ude efter at hente tyske Sami Khedira med, som kan være til overs hos ’Los Blancos’ på midtbanen. Han er vurderet til cirka 170 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE