Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Falcao og Reina.
Falcao kædes sammen med Chelsea
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Falcao har ikke haft det så smertefrit i Monaco, som han sandsynligvis havde ønsket sig. Det åbner op for et hurtigt skifte væk fra klubben.
Her er Chelsea blandt andet inde i billedet. En lejeaftale skulle efter sigende kunne blive en realitet i januars transfervindue. Intet er dog sikkert endnu.
Reina nærmer sig FC Barcelona
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den spanske keeper, Pepe Reina, kommer tættere og tættere på et skifte til FC Barcelona.
Både Reina og Barca er angiveligt interesseret i en aftale, derfor er det kun et spørgsmål om, hvorvidt FC Barcelona og Liverpool kan blive enige om en aftale.
Barca vil dog først slå til i sommeren 2014, forlyder det.
Chelsea-offensivspiller til Madrid-klub?
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Chelseas spanske offensivspiller, Juan Mata, havde en god sæson for London-klubben i sidste sæson, men siden José Mourinho overtog roret i klubben, har han ikke fået meget spilletid.
Derfor kan et skifte komme på tale. Blandt andet skulle Madrid-klubben Atletico Madrid have en stor interesse i Mata, hvis Koke tilmed forlader spanierne.