Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Wengers tiltro til Bendtner.
Wenger vil beholde Bendtner
Kilde: Daily Telegraph
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Arsenals franske manager, Arsené Wenger, vil efter sigende holde på Nicklas Bendtner, og altså ikke sælge ham i januar, som tidligere rygtet.
Wenger vil evt. også tilbyde danskeren en ny kontrakt, hvis han leverer godt i de sidste seks måneder, der endnu er tilbage af hans kontrakt.
Real Madrid øjner Suarez-bud
Kilde: Evening Standard
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Luis Suarez scorer mål på samlebånd for Liverpool FC, og det har forstærket spekulationerne om, at angriberen skal til Real Madrid.
Real Madrid har en stor interesse i angriberen, og de skulle være klar til at bruge op til 405 millioner kroner på målmaskinen.
Monaco ønsker omkring 710 millioner kroner for Falcao
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Monaco er åbenlyst ikke interesseret i at sælge Radamel Falcao til Chelsea.
Således kræver rigmandsklubben angiveligt hele 712 millioner kroner for Falcao. Alternativt skal de have en pose penge samt enten Demba Ba eller Fernando Torres i bytte.