Dagens rygter – 7. august 2012

0

Dagens rygter - 7. august 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Victor Moses og Sylvester Igboun.

Wigan og Chelsea næsten enige om Moses

Kilde: ESPN

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Amerikanske ESPN melder at Wigan og Chelsea skulle være enig om en overgangssum på 80 millioner for Wigans Victor Moses.

Wigans formand Dave Whelan bekræfter at man ligger i forhandlinger, ligesom Moses har udtrykt et ønske om at skifte til London-klubben.

Igboun tjener millioner ind til FC Midtjylland

Kilde: BT

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: FC Midtjyllands skarpe nigerianske angriber Sylvester Igboun kunne meget vel være på vej til tyrkiske Besiktas, der har været ude og scoute spilleren.

Igboun selv er interesseret har han udtalt til allnigeriasoccer.com, mens FCM kan tjene i omegnen af ti millioner kroner på salget ifølge BT.

Sunderland byder på potentiel Bendtner-afløser

Kilde: Chronicle Live

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Sunderland har efter sigende budt på den nedrykkede klub Wolverhamptons angriberprofil, Steven Fletcher, hvor Ståle Solbakken er ny mand i spidsen for Ulvene.

Han kunne være afløser for danske Nicklas Bendtner, der var lejet i Arsenal i sidste sæson.

Usain Bolt: Bare ring, Ferguson

Kilde: The Sun

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Den nykårede OL-mester og verdens officielt hurtigste mand Usain Bolt kommer med et tilbud til manager i Manchester United Alex Ferguson. Han vil nemlig gerne på prøvetræning hos de røde djævle.

Ingen tvivl om at Usain Bolt vil være holdet hurtigste spiller, men det er dog mere tvivlsomt om Bolt har de fodboldmæssige kvaliteter.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE