Dagens rygter – 7. juni 2013

0

Dagens rygter - 7. juni 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Carlos Tevez og Juan Mata.

Tevez til Liverpool

Kilde: talkSPORT

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Flere engelske aviser har i dag berettet om, at Liverpool noget overraskende skulle være ude efter Manchester Citys Carlos Tevez som erstatning for Luis Suarez.

Dog siger en kilde tæt på klubben, at disse rygter bare er varm luft, og at Brendan Rodgers ikke skulle være ude efter Carlos Tevez, men at han går efter andre spillere.

Real ude efter Chelsea-stjerne

Kilde: Sport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Med Jose Mourinhos ankomst til Chelsea har der været forlydender om, at han vil sige farvel til blandt andre Juan Mata, som kan få et comeback til Primera Division.

Real Madrid har lagt billet ind på Mata, men angiveligt har deres bud op cirka 186 millioner kroner bragt smilet frem i Chelsea, som ikke vil acceptere et bud under 260 millioner kroner for deres spanier.

Twente-stjerne kan blive en ’Bianconeri’

Kilde: Het Laatse Nieuws

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Ifølge det belgiske medie Het Laatse Nieuws skulle Juventus være ude efter Twentes kantspiller Nacer Chadli fra Twente.

Ham ser de som en god forstærkning til truppens bredde forud for den kommende sæson, hvor det forventes at Juventus skal kæmpe hårdt for det tredje mesterskab på stribe samt succes i Champions League.

Mourinho jonglerer med gigantsummer for angribertrio

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Jose Mourinho skulle være villig til at spendere op mod knap en milliard kroner for tre angrebsstjerner, som han meget gerne vil hente til klubben.

Den ene er brasilianske Hulk, som også har været oppe i medierne, men Mourinho vil angiveligt bringe både Fiorentinas Stevan Jovetic for 186 millioner kroner, samt Napoli-bomberen Edinson Cavani for 400 millioner kroner til London-klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE