Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Kristján Flóki Finnbogason fra Hafnarfjarða og Buruk Yilmaz.
Laudrup vil hente Betis-midtbanespiller
Kilde: The Mirror
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Med Michael Laudrup i styringen vil Premier League-klubben hente Real Betis’ midtbaneprofil Jose Canas til klubben på fri transfer.
Jose Canas har leveret en række imponerende præstationer for Betis i denne sæson, men spillerens kontrakt løber ud efter denne sæson, hvorfor han kan skifte ganske gratis til Swansea.
Buruk Yilmaz åben for Madrid-skifte
Kilde: Tutto Mercato
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den tyrkiske Galatasaray-stjerne Burak Yilmaz har scoret 26 mål i 33 kampe for klubben denne sæson, hvilket gør ham til en jaget mand på transfermarkedet.
Yilmaz har tiltrukket sig interesse fra mange klubber den seneste tid, her indbefattet Atletico Madrid, hvor han er udset til at være en potentiel erstatning for stjernen Radamel Falcao såfremt han forlader madrilenerne.
City- og Chelsea-transfermål åbner for skifte
Kilde: Tuttomercatoweb
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Endnu en Betis-mand kan være på vej væk. Nemlig klubbens store stjerne Beñat Etxeberria, som ønsker at tage det videre skridt i karrieren.
Baskeren har tiltrukket interesse fra klubber som Manchester City og Chelsea, samt Juventus, Inter og Milan i Serie A. Derfor virker et skifte nært forestående.
Medie: FCK køber islandsk teenage-angriber
Kilde: mbl.is
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: FC København har en ung løve i frontlinjen, Andreas Cornelius. Den 20-åriges egenskaber er heller ikke gået ubemærket hen i fodbold-Europa.
Derfor kører FC København ifølge det islandske medie en afløser i stilling i form af den 18-årige Kristján Flóki Finnbogason fra Hafnarfjarða, som skifter til sommer, mener mediet at vide.