Dagens rygter – 8. august 2011

0

Dagens rygter - 8. august 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. I dag står den hovedsagligt på rygter omkring Arsenal FC og Tottenham.

Arsenal FC tæt på at færdiggøre handel omkring Alex Oxlade-Chamberlain

Kilde: Daily Telegraph

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal skulle være tæt på at færdiggøre forhandlingerne om det 17-årige supertalent, Alex Oxlade-Chamberlain. Den unge spiller skulle koste i omegnen af 100 millioner kroner. Arsenal skulle så betale omkring 60 millioner med det samme, og resten på et senere tidspunkt.

Den nuværende Southampton-spiller bliver anset som et af de største engelske håb for fremtiden. Han bliver primært brugt som kantspiller og har på trods af sin unge alder allerede haft debut for det engelske U-21-hold.

Arsenal viser mere interesse for Gary Cahill

Kilde: Dailymail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Arsenal FC jagter i disse dage en mand til midterforsvaret, og har den seneste tid været kædet sammen med en masse af dem, deriblandt Gary Cahill. Nu skulle deres interesse for englænderen være blevet større, da belgiske Vermaelen har fået en skade.

Hans nuværende klub, Bolton, skulle også være klar til at sælge midterforsvareren, der har en frikøbsklausul på omkring 145 millioner i sin kontrakt.

Tottenham jagter Twente-stjerne og Celtic-spiller

Kilde: Fanatix.com og Dailymail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Med et muligt salg af Lucas Modric jagter Tottenham nu en erstatning for kroateren. Her skulle klubbens manager, Herry Redknapps, kærlighed være faldet over Celtic-spilleren, Ki Sung-Yueng.

Den 22-årige midtbanespiller koster angiveligt i omegnen af 70 millioner. Samtidig forlyder det, at Chelsea er klar til at betale cirka 260 millioner for Lucas Modric.

Udover Ki Sung-Yueng er Tottenham også ude efter Bryan Ruiz fra Twente. Den 25-årige angriber har i sin tid hos Twente scoret 33 mål i 61 optrædener. I sin klausul har han samtidig en frikøbspris på omkring 120 millioner kroner.

”De har kontaktet min agent. Jeg blev bekendt med Tottenhams interesse for to dage siden. Spurs er en super klub. Jeg vil sige, at chancen for, at jeg forlader Twente, er 50 %,” har Bryan Ruiz selv udtalt til Dailymail.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE