Dagens rygter – 8. juli 2013

0

Dagens rygter - 8. juli 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Mario Balotelli og Christian Eriksen.

Real forhører sig om Balotelli

Kilde: El Mundo Deportivo

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Ifølge El Mundo Deportivo, er Real Madrid ude efter, at hente AC Milans Mario Balotelli til klubben.

’Los Blancos’ skulle angiveligt have forhørt sig om den kontroversielle angriber, som viste sig som en ganske effektiv angriber for AC Milan i sin første halve sæson i klubben.

Laudrup nærmer sig topscorer

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Michael Laudrup jagter offensive forstærkninger til Swansea inden næste sæson, og nu kan dette være tæt på at lykkes.

Den danske manager skulle angiveligt have færdiggjort en aftale med sidste sæson Æresdivisionstopscorer, Wilfried Bony, i løbet af i dag.

Ny London-klub ude efter Benteke

Kilde: Metro

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Efter at have mistet håbet om, at lokke Cavani til Stamford Bridge, da PSG er tættest på angriberen, ser Chelsea sig nu om, efter et alternativ.

Jose Mourinho skulle her angiveligt være ude efter Aston Villas stjernespiller, Christian Benteke, og måske endda også snuppe ham før lokalrivalerne fra Tottenham gør det.

Eriksen på tale i Barcelona

Kilde: El Mundo Deportivo

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Barcelona kan få brug for forstærkninger til offensiven, hvis Thiago skal sælges til Manchester United, hvilket der har været en masse snak om på det seneste.

Derfor kan den spanske klub nu være på jagt efter den danske Ajax-profil, Christian Eriksen, som angiveligt skulle stå på Barcelonas ønskeliste for offensiven.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE