Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Gonzalo Higuain og Mario Gomez.
Milan kan vinke farvel til stjerneduo
Kilde: Gazzetta Dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: AC Milan skulle være villige til at afsætte deres to stjerner Kevin Prince Boateng og Stephan El Shaarawy til Premier League.
Avisen La Gazzetta skriver, at milaneserne skulle acceptere et på bud 100 millioner kroner for Boateng fra Chelsea, mens Manchester City skulle være villige til at lægge 300 millioner kroner for El Shaarawy.
Spurs ude efter Torjäger
Kilde: Metro
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Tottenham har angiveligt kastet sin kærlighed på Bayern Münchens 27-årige store angriber Mario Gomez, som søger væk fra Champions League-vinderne.
Efter en skadespause har Gomez ikke formået at kæmpe sig til en fast plads i den tyske startellever, og angriberens agent har nyligt meldt, at han leder efter en ny klub.
Her er Barcas forsvarsønskeliste
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Hvis man skal tro avisen Sport har Barcelona tre forsvarsspillere i kikkerten til når sommerens transfervindue åbnes og truppen skal forstærkes.
Der er tale om Paris Saint-Germains Thiago Silva, som er nummer et på listen. Han efterfølges af hhv. David Luiz fra Chelsea, samt Valencias franske Jeremy Mathieu, som også er interessant for Barcelona.
Higuain tæt på Arsenal
Kilde: The Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Argentinske Gonzalo Higauin forlader til sommer Real Madrid og Arsenal meldes tæt på at hente den 25-årige bomber til klubben.
Dog har Juventus i meget lang tid været favorit til at overtage Higuain og en aftale meldes ligeledes tæt på, men måske vælger han alligevel Arsenal og Premier League.