Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Vidal og Suarez.
Chelsea klar med bud på Suarez
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Chelsea har tidligere været meldt interesserede i Liverpools stjerneangriber, Luis Suarez, og nu skulle klubben være klar med et bud på spilleren.
Angiveligt har Jose Mourinho planer om, at byde i omegnen af hele 350 millioner kroner for uruguayaneren, som dog har udtrykt planer om, at forlade engelsk fodbold.
Real kan lokke Juve-profil
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: En af Juventus’ helt store midtbaneprofiler, Arturo Vidal, har før været kædet sammen med storklubben, Real Madrid, og dette kan måske blive en realitet.
I dag udtaler spilleren nemlig til Marca, at han ikke har forlænget sin kontrakt med italienerne, og at det er en ære, at en så stor klub som Real Madrid holder øje med ham.
City vender angrebsblikket mod ’Viola’
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester City har haft en godt øje til næsten samtlige af Europas store angribere i dette transfervindue, og nu forstærkes klubbens interesse for Stevan Jovetic angiveligt.
Jovetic, som før har udtalt, at han ønsker at forlade Fiorentina, er altså nu for alvor i Citys søgelys, men klubben må sandsynligvis betale omkring 240 millioner kroner, for den målfarlige montenegriner.
Barcelona byder på David Luiz
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Angiveligt er David Luiz det nye mål for Barcelona, i deres søgen efter defensiv forstærkning.
Nu, hvor Thiago Silva synes uden for rækkevidde, skulle Barcelona nemlig have budt cirka 260 millioner kroner for Chelseas brasilianske forsvarsspiller, David Luiz.