Dansk stortalent: Jeg er verdens bedste om fem-seks år

0

Dansk stortalent: Jeg er verdens bedste om fem-seks årDet 17-årige danske angrebstalent, Viktor Fischer, har store ambitioner omkring sin fodboldfremtid. Han vil være verdens bedste om fem-seks år.

Ajax’ danske angrebstalent, 17-årige Viktor Fischer, gjorde sig særligt bemærket for nogle uger siden, da han med to mål og en assist var med til at besejre FC Barcelona i ungdommens Champions League.

Danskeren har da også store ambitioner omkring hans fremtid i fodboldverdenen.

“Det signal, jeg gerne vil sende, er, at jeg vil spille for de bedste i verden. Lige nu drømmer jeg om Barcelona,” forklarer Viktor Fischer til Ekstra Bladet, og han fortsætter:

“Det er ikke sikkert, at Barcelona er de bedste om fem år. Det kan godt være, at det er Real Madrid, Manchester United eller Arsenal,” forklarer Fischer, hvorefter han bliver spurgt, om det er realistisk, at han bliver verdens bedste.

“Nej, ikke når man er 17 år, men måske om fem-seks år. Om det lykkes som 22-årig eller 28-årig, er ikke så afgørende. Det er bare vigtigt for mig at stile højt.”

Fischer indrømmer, at nogen muligvis mener, at han er et decideret fjols, når han har så høje mål omkring fremtiden, men han vil have lov at leve i troen, fastslår han.

Foto: DKElite

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE