Dansk medie: OB tæt på to markante forstærkninger

0

OBDen tidligere FCM-profil, Izunna, skifter til OB i januar måned, mens Kenneth Emil Petersen kommer til klubben efter sæsonen, erfarer Tribunen.

Mens OB-back, Mikkel Kirkeskov, er i Norge for at se på forholdene i Aalesund, er der også spillere på vej til Ådalen.

I hvert fald erfarer det danske medie, Tribunen, at fynboerne med sikkerhed henter den tidligere FCM-profil, Izunna, i januar måned.

Den eneste usikkerhed i transferen lyder, hvorvidt den 25-årige Amkar Perm-midtbanespiller skifter på en lejeaftale eller en permanent kontrakt.

Også Kenneth Emil Petersen er efter sigende tæt på at underskrive en aftale med OB, efter han tidligere i dag meldte ud, at han forlader AaB til sommer.

Forsvarsspilleren og nordjyderne har forgæves forsøgt at blive enige om en kontrakt, og det står KEP’s tidligere træner i både Horsens og AaB, Kent Nielsen, nu til at udnytte.

Tribunen mener dog ikke, at OB har interesse i at hente bolsjestribernes viceanfører allerede i vinterens transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE