DBU har i dag forlænget deres sponsoraftale med Adidas. Det betyder, at Danmarks landshold spiller i Adidas-spilledragter frem til 2014.
DBU har haft Adidas som trøjesponsor, siden de afbrød samarbejdet med Hummel tilbage i 2004.
Parterne har været så tilfredse med samarbejdet, at de i dag kunne signere en kontraktforlængelse for yderligere to år.
Aftalen omfatter, foruden det mandlige fodboldlandshold, også alle kvinde- og U-landshold samt ungdomsaktiviteter og lokalunioner under DBU
“Vi er stolte over at være en del af det store talentarbejde, der foregår i DBU – og ikke mindst de seneste års flotte resultater. A-landsholdets rangering omkring de 10 bedste hold i verden er udtryk for et ekstraordinært og målrettet arbejde. Samtidig er fankulturen omkring fodboldlandsholdene i en klasse for sig, så på den måde er der noget særligt ved at levere de rød-hvide spilledragter,” fortæller Adidas’ landechef Mikkel Christensen i en pressemeddelelse.