DBU: Morten Olsen forlænger muligvis

0

Morten-OlsenDBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen vil bestemt ikke afvise, at Morten Olsen forlænger med DBU til sommer.

Det faktum, at Danmark ikke kom med til VM 2014 i Brasilien betyder ikke nødvendigvis, at Morten Olsen ikke får forlænget sin kontrakt.

DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen kan sagtens forestille sig, at Olsen forlænger med to år. Hans nuværende aftale løber til sommer.

“Det handler for DBU om at sikre sig den mest kvalificerede træner til at opnå de realistiske målsætninger, vi har med landsholdet og vores store talentudviklingsarbejde, og indenfor de økonomiske rammer, vi som fodboldforbund vil investere i en landstræner,” forklarer Jim Stjerne Hansen i en pressemeddelelse.

Morten Olsen har stået i spidsen for det danske landshold igennem 13 år, og i den periode har Danmark været kvalificeret til fire ud af seks mulige slutrunder i både VM og EM.

Og på trods af, at meget tyder på, at Danmark ikke kommer med til VM i Brasilien næste år, så blev forbundet positivt stemt efter 2-2-kampen mod Italien.

“Jeg kommer ikke til at evaluere Morten Olsens arbejde på baggrund af enkelte kampe, men set over hele kvalifikationsperioden.”

“Det er helt naturligt for mig først at tage en samtale med vores nuværende træner om, hvordan han vurderer sin egen situation og motivation, og på den baggrund vil vi som arbejdsgiver vurdere, om han er i betragtning til at fortsætte arbejdet efter næste sommer.”

“Jeg synes, at det hensigtsmæssige i denne fremgangsmåde understreges af den tydelige opbakning, Morten har fra spillerne og en række af de interessenter, vi tillægger værdi i dette spørgsmål,” forklarer Jim Stjerne Hansen.

Olsen står noteret for 102 landskampe som spiller fra 1970 til 1989. Han blev landstræner i 2000, og siden da har Danmark deltaget ved VM i 2002 og 2010 samt EM i 2004 og 2012.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE