
Foto: Shutterstock
Den danske landsholdsstjerne, Christian Eriksen, faldt pludselig til jorden i det 43. minut i aftenens EM-kamp mod Finland.
Kort tid efter at Eriksen faldt om på banen, modtog han hjertemassage, mens holdkammeraterne skærmede sig omkring ham og var tydeligt berørte, ligesom alle andre i Parken og hjemme i stuerne.
Derefter blev han båret fra banen afskærmet af hvide klæder og med lægestaben og sundhedspersonale omkring sig.
Men nu har DBU meddelt, at Eriksen er vågen på hospitalet, mens UEFA klokken 19.28 kunne oplyse, at hans tilstand er stabil.