DBU: Wieghorst er blandt landstræner-topkandidaterne

0

DBU: Wieghorst er blandt landstræner-topkandidaterneDBU arbejder i kulissen på, at få Morten Wieghorst kørt i stilling som landstræner Morten Olsens aftager i 2014.

Landstræner-rygterne blev lagt på hylden, da Morten Olsen tegnede en forlængelse med DBU, der løber frem til 2014.

Men det betyder ikke, at DBU ikke har øje for, hvem der skal erstatte Olsen, når VM i Brasilien er overstået.

“Morten Wieghorst ligger helt fremme i topfeltet af kandidater til jobbet som A-landstræner,” afslører DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen over for Tipsbladet.

“Der er flere gode grunde, men for det første er Morten Wieghorst et af Danmarks helt store trænerpotentialer. Så enkelt er det. Men derudover tæller det da tungt, at hans fodboldfilosofi lægger sig tæt op af det, vi i DBU gerne vil med fodbold. Og endelig kender vi ham utroligt godt gennem en del år som en helt igennem sympatisk, ærgerrig og målrettet fyr med et enormt vinder-gén,” uddyber generalsekretæren, og fortsætter:

“Morten Wieghorst har formået at overføre sine gode egenskaber fra banen til trænergerningen, og på sigt anser jeg ham helt klart for at være en potentiel landstræner-topkandidat.”

Wieghorst er U/21-landsholdstræner, men derudover er han også blevet en del af A-landstrænerteamet, hvilket betyder, at han i skrivende stund er i Thailand på Ligalandsholdets tur.

Til sommer vil han indgå i trænerteamet i forbindelse med EM-slutrunden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE